Dankort + VISA/Dankort VISA Electron Mastercard VISA ViaBill MobilePay Anyday Apple Pay Google Pay

Callaway - Big Business!

Oprettet d.

Callaway - Big Business!

 

Callaway må formodes at være det mest kendte brand i golfsporten, og de har siden etableringen i 1982 formået at være innovative fra deres hovedkontor i Carlsbad, Californien. Udover at producere golfudstyr, producerer Callaway også golftøj i alle afskygninger, hvilket har gjort dem til et brand, der gør sig gældende på hele golfmarkedet.
I 1997 opkøbte man Odyssey, som er Callaway's brand indenfor puttere, og som man har markedsført under sloganet "#1 Putter in Golf".
Sidenhen har Callaway oprustet gevaldigt og ekspanderet bemærkelsesværdigt indenfor både tøj- og underholdningsindustrien. Det har man gjort ved at opkøbe det populære brand Travis Matthew. Derfor kan Callaway tilbyde deres spillere golfudstyr fra Callaway, putter fra Odyssey og tøj fra Travis Matthew og dermed eksponere flere centrale dele af virksomheden, men under forskellige brands - en særdeles smart taktik.

I efteråret 2020 opkøbte man endvidere TopGolf Entertainment Group for svimlende $2 millioner, der også skal ses som et ekstra vindue til at eksponere produkter i. Udover den store underholdningsværdi, der skabes via lokationer i USA, UK, Australien, Mexico og Dubai, så har man hermed mulighed for at markedsføre produkterne, der benyttes på de respektive lokationer. 
Da TopGolf er underholdende for alle aldre uanset om man er begynder eller erfaren golfspiller, så når Callaway ud til en masse personer, som man ikke ellers ville kunne få fat i. Derfor har Callaway været dygtige forretningsfolk og haft en klar strategi for, hvordan man vil udbygge virksomheden.

I de professionelles verden ses Callaway's fremragende købmandskab for eksempel ved at skrive kontrakt med spanske Jon Rahm, som er én af verdens klart bedste golfspillere. Ved at "signe" ham, har man udstyret ham med køller og jern fra Callaway, putter fra Odyssey og tøj fra Travis Matthew. Dermed har man formået at lave en form for 3-in-1 løsning, hvor man markedsfører tre forskellige brands indenfor samme virksomhed - en sand genialitet.
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar