Golfbolde
Golfbolde
Dit valg af golfbolde har stor betydning for dit golfspil. Derfor er det også et valg, der bør træffes med omhu. Her går det ikke blot at gå efter et mærke, fordi du kender navnet eller fordi din golfmakker spiller med det. Du skal derimod kende til dine specifikke behov og spillestil, for at finde frem til de bedste golfbolde til dig. Her på shoppen finder du professionelle golfbolde, som er af samme type som bruges til PGA Championship, British open, US open og the Masters. Du vil opleve en helt anden følelse i dit spil, som kan være med til at sikre de helt store præstationer samt sænke dit handicap.
Golfbolde bliver lavet af forskellige materialer og med forskellige metoder. Derfor kan forskellen på deres opbygning betyde hele 5 meter til forskel for dit spil. Derfor anbefaler vi altid at spille med den samme type og mærke golfbold.
Vores erfarne personale står klar til at finde din næste golfbold. Gennem en snak om hvor langt du typisk slår, hvordan du kommer fra tee til green samt hvad dit handicap ligger på, kan vi vurdere hvilken golfbold du har brug for. Du er også velkommen til at komme ned i vores fysiske butik i Fredensborg og prøve golfboldene af. Her kan du vurdere hvor hård eller blød bolden skal være, alt efter dine behov.
Forskellige prisklasser inden for golfbolde
Golfbolde fås i vidt forskellige kvaliteter og med forskellige egenskaber. Primært kan du finde bolde, der flyver længere eller spinner mere, og så vælge hvad din golfbold skal have fokus på. På grund af de forskellige kvaliteter og funktioner kan det lidt af en jungle at finde ud af, hvad man skal vælge. Prisen og kvaliteten afgøres af opbygningen af golfbolden. De billigste golfbolde på markedet består kun af et lag, og støtter dig som sådan ikke i dit golfspil. Her får du hverken distance eller ‘feeling’ foræret, og det vil være svært at have kontrol over bolden. Derfor har vi ikke 1-lags golfbolde i vores sortiment.
Distance-bold eller bolde med meget ‘feeling’
En to-lags golfbold bliver flittigt brugt af mange professionelle golfspillere. Den bliver også kaldt for en ‘distance-bolden’, og det skyldes at den er udviklet til at kunne flyve længere. Her får du en hård kerne af gummi, men knap så meget kontrol. Se for eksempel vores Wilson Staff Duo Soft golfbold, som er verdens blødeste golfbold, og som giver ekstra meget længde.
Når du vælger en tre-lags bold er prisen en anelse højere, men samtidig får du en bold, der både forærer længde, og giver dig mere kontrol og feeling end to-lags bolden. Her kan du for eksempel se vores Titleist Tourspeed bolde.
Din svinghastighed påvirker dit valg af golfbold, samtidig med at du også skal overveje hvor meget ‘feeling’ du gerne vil have omkring greens. Skal bolden spinne og stoppe hurtigt, skal du vælge en golfbold med ekstra meget feeling, og som er tre lag eller mere.
Særlige golfbolde til damer?
Det kan lyde mærkeligt, men der findes også golfbolde særligt udviklet til kvinder. Her er der taget højde for spillere med en lav svinghastighed, hvor bolden er mere tilgivende ved at give ekstra god længde og feeling. Samtidig er bolden utroligt bløde og vil kunne påvirke din performance drastisk.
Bemærk at mange af vores golfbolde henvender sig både til mænd og kvinder. Det du skal tage højde for er din svinghastighed, dit handicap samt din erfaring som spiller.
Banebrydende teknologi til nye varianter
Golfbolde udvikles i dag i laboratorier og de førende producenter af professionelle golfbolde: Titleist, Wilson Staff, Callaway og Pinnacle arbejder kontinuerligt på at skabe den bedste golfbold. Baseret på innovativ teknologi og indgående kendskab til golfboldenes opførsel baseret på spillerens slag, opfindes der hele tiden nye, spændende modeller, som kan være revolutionerende for vores golfspil.